Quartet 

FRISK har i sæsonen 2026-27 en quartet.

Ansvarlig træner
Mathilde Echardt

Holdleder 
Ledig

Antal løbere
Quartet består af 4 løbere. 

Hvis bare én løber er fyldt 18 år er man Senior Quartet. 

Niveau
Minimum solo 3 fra 12-17 år

Hvordan kommer jeg på holdet?
Den ansvarlige træner udvælger selv deltagerne og kontakter dem. Du er altid velkommen til at tale med den ansvarlige træner om dine muligheder for at komme på holdet. 

Hvad er FRISKs forventninger til løberen?
Som på et solohold forventes det, at du møder opvarmet til træning og følger trænerens anvisninger. Toiletbesøg er selvfølgelig klaret inden, og drikkedunken er fuld.

På et showhold er fremmøde essentielt. Det er vigtigt, at alle prioriterer træning, da det er svært at få trænet koreografi, hvis der er mange, der ofte er fraværende.

Skulle du mod forventning blive skadet, er det vigtigt, at du stadig møder op til træning og følger med fra sidelinjen, så du ikke går glip af udviklingen i programmet.

Hvad er FRISKs forventninger til forældrene?
Når man er forældre til en løber på et showhold i FRISK, er det nødvendigt at give et nap med for at få det hele til at fungere. Selvom holdet har en frivillig holdleder, er der ofte brug for hjælp til at sy eller reparere kostumer, gøre holdet stævneklar med hår og makeup, hjælpe med kørsel til og fra stævner osv.

Man skal også forvente, at der udover det ekstra showhold gebyr, kan komme ekstra udgifter til kostumer og eventuelle rejser. Klubben støtter med et beløb pr. løber, men det er ofte nødvendigt at supplere. Ofte finder holdene måder at tjene penge på sammen. Salg af lodder og pant er populært og kræver også forældreinvolvering.

Vi oplever ofte at forældregrupperne hygger sig med de ekstra opgaver, og at sammenholdet nyder godt af et fælles mål.

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram