Danmarks Kunstrulleskøjtelandshold

Trænerne på Landsholdet:
Rullesport Danmarks Kunstløbskomité har ansat landstræner Louise Buch Kastrup. Hun bliver s
uppleret af trænere fra klubberne til træningssamlinger og stævner. Landstræneren er ansvarlig for træningen, og bistås af klubtrænerne. Klubtræneren tilknyttes en fast gruppe af landsholdsløbere. Landsholdet består af løbere i alle aldre.

Samlinger:
Der er ca. 6-8 samlinger om året, som alle er i weekends og ferier og foregår på skift i klubberne.

Udtagelse til Landsholdet:
Udtagelsen til landshold og minitrup sker i samarbejde mellem landstræner og klubtræner.
Klubtrænerne indstiller løbende og i forbindelse med det årlige Rullesport Danmarks træningsseminar, vurderer og udtager landstræneren løbere til holdene.
En forudsætning for at komme i betragtning er, at klubtræningen passes og at der ydes en aktiv og ekstraordinær indsats, samt forventes det, at løberne deltager aktivt i alle træningssamlinger.
Løbere på landsholdet forventes også, at have en tilstrækkelig kondition til at gennemføre sit program på et højt niveau.
Der afholdes konditionstest to gange om året.
Supplerende fysisk træning er et krav.
 
Krav for at være på Landsholdet:
Niveauet skal være eller hurtigt blive højt nok til de internationale rækker, som er Minies A, espoir, cadet, ungdom, junior og senior.
Landstræneren afholder løbersamtaler efter behov.
Samtalen er en afstemning af individuelle mål, krav og forventninger på både kort og lang sigt
Retningslinjer for at blive/ikke blive på landsholdet er svære at definere, da det er meget individuelt. Hvis landstræneren vurderer, at der ikke er den tilstrækkelige udvikling – hvilket afstemmes løbende, kan det medføre, at løberen ikke længere har en plads på landsholdet.

Internationale stævner:
Løberne på landsholdet har mulighed for at blive udtaget til internationale stævner og træningsseminarer.
Som udgangspunkt kan der til udenlandske stævner deltage 3 løbere i hver række pr. nation.
I 2019 vil der f.eks. være udtagelse til:
  • Træningssamling i USA og Rom
  • Lokalt stævne i Rom,
  • Deutschland Pokal i Freiburg,
  • EM i Hamburg,
  • Interland i Basel,
  • Lokalt tysk stævne i Bergedorf (Hamburg).
  • 4-5 træningssamlinger med fransk eller italiensk træner
Forældreopbakning:
Det forventes at forældrene har stor fokus på sund mad og drikke både til daglig og til stævner. Af udstyr forventes det løberne har: stabile indendørssko, Waff, Sjippetov, ekstra hjul (4 sæt), samt drejeskive.
Derudover forventes det også, at forældrene er behjælpelige med praktiske opgaver i forbindelse med træningssamlingerne fx sørger for frugt, fælles frokost om lørdagen.
Ved træninger med udenlandske trænere er der logistik og mad hele weekenden
Det forventes at forældrene bakker op om løberens udvikling, fysiske form, kost og kørsel.
Medrejsende til stævner – hvis løberen ikke kan/har lyst til at rejse alene.
 
Økonomi:
Der betales et fast kontingent 400 kr. pr. måned.
Ved udenlandsk trænerbistand fra fx Frankrig eller Italien, skal der påregnes ekstra betaling.
Landsholdsdragt og landsholdstøj lejes, og skal afleveres efter brug.
Løbere udtaget til udenlandske stævner betaler selv for deltagelsen og prisen ligger typisk mellem 2.500 kr. og 5.000 kr.
Startgebyr betales som udgangspunkt af komiteen og der gives et mindre tilskud fra komiteen til de fleste stævner.
 
Deltagere:
Der er ca. 30 løbere på landshold og minitrup fordelt mellem alle klubber. Fra FRISK er det pt.:

Minitruppen:
Cathrine Echardt
Freja Søbæk Christiansen
Maria Carstensen
Maria Wahl Larsen
 
Espoirs:
Anna Boesen
Benjamin Volder
Ida Blichfeld Davidsen
 
Cadet:
Sara Wagenknecht
Signe Andersen

Ungdom:
Maria Eirup
Natalie Goldberg 

Junior:
Julie Blichfeld Davidsen
 
Senior:
Nathalia Tjørnehøj 

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle