Solo 1


Hvad lærer du på holdet:
På Solo 1 lærer du til de første spring som tretalsspring, salcow, tåloop samt får kendskab til loop. Derudover beskæftiger vi os med tofodspirouette og et-fodspirouette. Vi har et bredt fokus på skating skills som trin og vendinger, tørtræning samt smidighedstræning, der alt sammen er med til at skabe en fuldkommen rulleskøjteløber.

Hvilke stævner kan du deltage i:
Til stævner kan du stille op som spirer, indtil du lærer alle grundelementerne og kan rykke op som debutant. Alt efter alder løber du i debutantrækkerne: Under 10 år, under 12 år og over 12 år. Vi anbefaler, at du deltager til alle danske stævner.

Hvad skal du kunne for at rykke op:
For at kunne rykke op til Solo 2 skal du kunne tretalsspring, salcow og tåloop samt have et godt kendskab til loop. Derudover skal du kunne tofodspirouette, et-fodspirouette og lave et godt forsøg på indgangen hertil. Du skal have forståelse for skating skills. 

Vi forventer, at du møder kontinuerligt til træningerne og melder afbud, hvis du ikke kan komme. 

Opvarmning:
Opvarmningen på Solo 1 er 15 min. lige før, at træningen starter. Det er vigtigt, at du varmer hele kroppen op, så du er fysisk og mentalt klar til at kunne yde på rulleskøjterne. Mangel på opvarmning kan føre til skader. 

Opvarmningsprogram:

  • Ledopvarmning herunder cirkulerende bevægelser i ankler, hofter, knæ og armsving samt håndled.
  • Løb 10 min. start med at løbe stille og roligt og inddrag derefter øvelser som sidehop, krydsløb, høje knæløft og gadedrengehop. Lav eventuelt også spurt for at få pulsen helt op.
  • Gennemgå springene og hop i rotationer af halve og hele runder både med landing på to fødder og 1 fod med stærk landing.
  • Lav flyver til pistol. Fokus skal være at komme op fra en fod.  

Se De 10 forældre regler

og TRIVSELSPOLITIK I FRISK

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram