Klubmodul henter siden
Forhåndstilkendegivelse Potsdam
Tilmeldingsfrist er overskredet
Kære medlemmer

Kunstløbskomitéen har bedt os undersøge, hvilke løbere og forældre/pårørende der kunne tænke sig at deltage i stævne i Potsdam. Det er en tur, som Komitéen typisk arrangerer hvert andet år, idet stævnet også kun gennemføres hvert andet år.

Desværre er der på nuværende tidspunkt stadig mange ubekendte i forhold til planlægning af turen, så derfor er der i første omgang kun tale om en foreløbig tilkendegivelse om deltagelse.

Turen er i perioden fra fredag d. 15. maj til søndag d. 17. maj 2020, og I skal påregne afgang fredag morgen/formiddag. Stævnet forløber fra tidlig lørdag morgen til sent søndag eftermiddag. Hjemrejsen sker snarest herefter, hvorfor I tidligst må påregne at være hjemme søndag til midnat.

Stævnet afholdes i MBS-Arena am Luftschiffhafen i Potsdam, og i 2016 og 2018 boede vi på Kongress Hotel Potsdam am Templiner See, der ligger i gåafstand til hallen.

På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til, om der arrangeres fælles transport i bus eller kørsel i privatbiler. Tilkendegivelse om ønske for fællestransport bedes anført ved tilmeldingen, idet vi så får en ide om, hvilken transportform I helst ser gennemført. Transporttiden er ca. 6 – 7 timer med færge via Gedser – Rostock.

Målgruppen for deltagelse på turen er alle løbere med eget soloprogram samt Cadetgruppen. Turen er således desværre ikke for Skøjteskoleløbere. Landsholdsløbere skal være opmærksomme på eventuel udtagelse til World Cup stævne i Sedmark, Italien, som starter mandag d. 18. maj 2020.

Det er muligt for løbere at deltage uden forældre, idet der vil blive taget hånd om løbere, som rejser alene.

Prisen er endnu ukendt, men i 2018 var prisen 2425,- kr. for 1 løber + 1 pårørende inklusive deltagergebyr (solo) overnatning i dobbeltværelse fra fredag til søndag, morgenmad og frokost lørdag og søndag, aftensmad fredag og lørdag. Prisen for transport og drikkevarer, samt deltagelse i show, var eksklusiv.

Pr. 1. januar 2020 trådte nye dragtregler i kraft. Kunstløbskomitéen er ved at undersøge, hvorvidt de danske dispensationsregler også kan omfatte dette stævne, hvilket således vil kunne omfatte nationale rækker.

Deadline for tilkendegivelse er tirsdag d. 28. januar 2020, og tilmelding sker via klubmodul.

Spørgsmål kan rettes til formand for Kunstløbskomitéen Ulla Kunkel, næstformand Henriette Remod eller undertegnede.

På bestyrelsens vegne

Frank Davidsen
Formand for Rulleskøjteklubben FRISK
Tlf. 2275 2804
Tilmeldte
12 /300
Tilmeldingsfrist
28.01.2020
Tidspunkt
15.05.2020 kl. 08.00 - 17.05.2020 kl. 23.00
Sted
Potsdam
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram