Kære Medlemmer
I traditionens tro afvikler vi igen i år det populære træningsseminar "Kom godt i gang efter sommerferien".  Seminaret er for alle vores FRISKe løbere på alle niveauer fra Spirer (Skøjteskolen) til Seniorløbere. 
Vi skal løbe en masse på rulleskøjter, have fysisk træning samt en masse fælles sjov og socialt samvær på tværs af løbernes normale træningshold og aldersklasser. Undervisningen varetages af vores eget kompetente trænerteam samt eksterne gæsteundervisere, der vil tage sig kærligt af alle løberne hele weekenden. 
Som et nyt initiativ afslutter vi træningsseminaret søndag med at afvikle et Mini-stævne for Skøjteskolen og debutantløbere. Ideen er at give de nyeste løbere og deres forældre indsigt i, hvilke opgaver vi har som klub under et stævne, og hvad det betyder at deltage i det. Endvidere skal vi prøve at sætte vores splinternye bander op for første gang. 
Hvornår: lørdag d. 31. august kl. 09:00 - søndag d. 1. september 2019 kl. ca. 15:00 (afhængig af tilmeldingen og den endelige seminarplan afvikles evt. showtræning fredag aften). 
 
Hvor: Seminaret foregår i vores egne haller og lokaler på Ådalens Skole.
 
Overnatning: I multisalen med egen sovepose og passende underlag. (Såfremt løberen ikke kan overnatte, skal løberen afhentes senest kl. 20.00).  
 
Pris: kr. 325,-, der omfatter alle måltider (2 x frokost, aftensmad, morgenmad samt mellemmåltider).
 
T-shirt:  I prisen indgår endvidere en langærmet T-shirt med FRISK logo, der fås i følgende størrelser 116, 128, 140, 152, 164, S, L, XL og XXL (normale i størrelsen). Størrelse skal oplyses ved tilmeldingen. Har du spørgsmål til trøjen, så kontakt shopbestyrer Britt B. Davidsen på Messenger eller mail bbdavidsen@gmail.com.  
 
Forældre: Vi skal bruge en masse frivillige hjælpere, og ved tilmelding skal der vælges dag/dage, hvornår man vil hjælpe til. Skriv også navn på den/de, som kommer og hjælper til. Bestyrelsen vil herefter fordele hjælperne på de respektive opgaver, som vi skal have løst.  
 
Nærmere beskrivelse af program med tider vil blive sendt ud efter sommerferien i ugen op til seminaret. I forbindelse med seminaret afholder vi endvidere et forældremøde søndag formiddag.
 
Tilmelding sker via klubmodul gerne hurtigst muligt og senest tirsdag d. 13. august 2019.
Vi ser frem til at se alle løbere og forældre. 
 
Med FRISK hilsen
 
Bestyrelsen