Velkommen til FRISK 

Frederikssund Rulle Is Skøjte Klub (FRISK) blev stiftet i 1980. Visionen var at kombinere rulleskøjtediscipliner med isskøjteløb, hvilket dog aldrig blev en realitet. Inliners og rulleskøjtehockey blev en del af klubbens træningsprogram, men i de senere år har FRISK udelukkende dyrket kunstrulleskøjteløb inden for solo-, figur-, show- og formationsløb.

Klubbens formål er at fremme interessen og udbrede kendskabet til kunstrulleskøjteløb. Med udgangspunkt i fællesskabet er bredden i fokus i FRISK og er derfor en klub, hvor børn og forældre kan få en masse dejlige og minderige oplevelser med hinanden. FRISK deltager ofte internationalt i EM inden for show og formationsløb, hvorimod ambitiøse sololøbere i FRISK forfølger deres drømme om deltagelse i EM og VM med landsholdet under Rullesport Danmark.

En aktiv forældregruppe, god trivsel og en sund økonomi er ubetinget vigtige parametre til at opnå klubbens målsætninger og en forudsætning for succes for det enkelte medlem. Vi stiller krav til både trænere, bestyrelse og udpegede forældreansvarlige, som gør deres bedste for at leve op til klubbens værdier. Samtidig har vi en forventning om, at medlemmerne passer deres træning, og at forældrene bakker op om både egne og andres børn, samt den klubånd som vi gerne vil være kendt for i FRISK.    

FRISK har imellem 80 og 100 medlemmer, som er både piger og drenge i alderen fra 6-20 år.

Har du lyst til at høre mere, er du altid velkommen til at kontakte formanden eller en fra bestyrelsen. Du er også velkommen til at kigge ind i hal 1 på Ådalens Skole, når vi træner.

Vil du prøve at rulle, skal du melde dig til Introrul. Så finder vi hurtigt nogle ledige skøjter og et tidspunkt, hvor du kan komme og prøvetræne.

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle