Alle kunstløbsklubber under Rullesport Danmark inviteres hermed til
Lands- og Danmarksmesterskab 2023
Friløb, Parløb og 4-gruppe
Lørdag og søndag d. 10. og 11. juni 2023
Rullesport Danmarks Kunstløbskomité har fornøjelsen af at invitere til LM og DM i solo i
samarbejde med Frederikssund Rulleskøjteklub (FRISK). LM/DM afholdes på
Ådalens Skole, Kornvænget 4, 3600 Frederikssund
Der kan stilles til start i alle nationale og internationale solorækker, og disciplinerne afvikles
i henhold til SSR. Komitéen forbeholder sig ret til - som aftalt med dommerne - at opdele
spire- og debutantrækker på en passende måde, således at rækkerne ikke bliver alt for lange.
Stævnegebyr:
Friløb (= solo): 190 kr. pr. løber
Parløb og 4-gruppe: 80 kr. pr. deltager
(4-gruppe er en ”solo”-disciplin i modsætning til en Quartet, som er en ”show”-disciplin)
Tilmeldings- og betalingsfrist:
Overholdes tilmeldingsfristen ikke, kan løbere miste muligheden for at stille op til stævnet. Ved afbud
efter tilmeldingsfristen refunderes gebyret ikke.
Bedømmelsessystem:
Alle spirerækker samt parløb og 4-gruppe dømmes efter det gamle bedømmelsessystem.
Komitéen stiler efter, at alle solorækkerne fra Debutant og opefter bedømmes efter RollArt.
Tidsplanen:
Tidsplanen vil sammen med startrækkefølgen blive udsendt snarest muligt efter
tilmeldingsfristens udløb og senest 1 uge før stævnet.
Forplejning:
FRISK vil sørge for, at der i kiosken vil være mulighed for at købe snacks, mad og drikke. Der henstilles til, at der ikke medbringes egen forplejning, men at man så vidt muligt benytter kiosken i stedet.
Øvrig information:
Som et nyt tiltag på forsøgsbasis, har vi i år lavet en aftale med en sportsfotograf, der
gennem weekenden vil fotografere alle løberne. Det vil efterfølgende være muligt at købe
billederne, og disse vil kunne ses på fotografens hjemmeside ved at indtaste et kodeord.
Hvis ikke man ønsker, at der bliver taget billeder af en løber skal dette noteres i forbindelse
med tilmeldingen